Den Haag, The Netherlands,
12
April
2023
|
12:25
Europe/Amsterdam

Roompot og Landal GreenParks slår sig sammen

I alt 305 feriedestinationer i Europa

Roompot og Landal GreenParks har fået den hollandske forbrugerstyrelses godkendelse til at slå sig sammen. De to ferieudbydere har allerede tidligere fået europæisk accept. Roompot og Landal GreenParks  vil sammen kunne tilbyde uforglemmelige ferier på 305 destinationer i elleve europæiske lande. Gæsterne vil ikke kunne mærke nogen forskel.

Hos Roompot og Landal GreenParks glæder man sig over godkendelsen. Efter samtykke fra både europæiske og hollandske konkurrence-myndigheder kan Roompots overtagelse af Landal GreenParks finde sted 18. april.

Roompot og Landal GreenParks skaber en organisation sammen, som tilbyder deres gæster de mest alsidige og kvalitativt bedste feriemuligheder; fra sand til sne samt fra uforglemmelige ferier i naturen til sorgløse sommerferier i sydeuropa. Fra store campingpladser til luksuriøse designvillaer og fra tiny houses til strandvillaer. Samt bæredygtige lodges og luksuscamping på gårde. Alt dette på 305 feriedestinationer i 11 europæiske lande.

Roompot og Landal GreenParks starter med sammenlægningen af de to organisationer. Det første skridt vil være sammensætningen af en fælles direktion. Som annonceret i juni 2021 ønsker firmaet at bibeholde en regional fordeling af medarbejdere og bedst mulig udnyttelse af talenter på det internationale niveau. Derfor vil man arbejde fra flere kontorer i Holland, og der vil være repræsentanter på regionale kontorer i udlandet. Parkerne fra Landal GreenParks kan nu reserveres på Landal GreenParks hjemmeside, og Roompots udbud kan reserveres på Roompots hjemmeside. Derudover overtager Dormio Group tredive hollandske parker fra Roompot og Landal GreenParks. Det var en forudsætning fra forbrugerstyrelsens side i forbindelse med Roompots overtagelse af Landal GreenParks. Alle berørte parkmedarbejdere, eksisterende reservationer og kontrakter overgår til Dormio Group.

De økonomiske betingelser kommunikeres ikke af parterne.

Prøvemodel

Om Roompot
Roompot er en toneangivende udbyder af ferier og indkvartering i Europa. Med mere end 200 unikke feriedestinationer tilbyder Roompot noget for enhver: fra ro og fred til hygge og aktiviteter, fra hav og strand til skov og bakker, fra  strandhytter og ferieboliger til designvillaer og fra glamping til luksuscamping på bondegårde.

Mere end 2.100 medarbejdere står dagligt klar til at lade gæsterne nyde en velfortjent ferie. Roompot har årligt cirka 13 millioner overnatninger i mere end 17.000 ferieboliger i Holland, Tyskland, Belgien, Frankrig og Spanien.

Roompot står for kvalitet, fleksibilitet og gæstfrihed. I mere end 50 år har ferieudbyderen leveret uforglemmelige ferier til både ung og gammel.

Læs mere på news.roompot.com

Om Landal GreenParks
Landal GreenParks tilbyder mere end 100 destinationer i Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, Storbritannien, Østrig, Schweitz, Tjekkiet og Ungarn. I øjeblikket tilbyder Landal GreenParks 15.000 ferieboliger og 1.300 campingpladser. Årligt vælger mere end 3,2 millioner gæster Landal GreenParks, og de repræsenterer tilsammen 15,6 millioner overnatninger. På parkerne og diverse kontorer arbejder der ca. 3.400 medarbejdere.

Landal GreenParks har et ambitiøst bæredygtighedsprogram, og de tilbyder ferier med en positiv påvirkning af naturen, regionen, mennesket og klimaet. I 2023 blev Landal GreenParks udråbt til den mest bæredygtige feriepark-udbyder for sjette år i træk af Sustainable Brand Index.

Landal GreenParks ejer også Hof van Saksen, Landal Ski Life, Landal Camping, Landal Business Line, Landal Ejendomsmæglere og Feriemæglere. newsroom.landal.com

Om Dormio Group
Dormio Group har siden 2001 udviklet luksus-hoteller og resorts på de bedste rejsemål. Dormio Group er som projektudvikler ansvarlig for salg, udlejning og administration af ferieboliger, ferielejligheder og hotelværelser på resorts og hoteller. Via gruppens markedskendskab, involvering og kærlighed for fritidsfaget, som genspejles i resorts og hoteller, er der taget hånd om alt for både kunder og gæster. Dormio Group har cirka 400 medarbejdere i forskellige lande; heraf 85 på hovedkontoret i Arnhem. Gruppens portefølje består af 12 destinationer i Holland, Tyskland, Østrig, Frankrig og Spanien. Læs mere på hjemmesiden: www.dormiogroup.com.
 



 

Meddelelse til redaktionen (ikke til publicering):

For mere information om Roompot:
​Baptiste van Outryve, Corporate Communications manager ​
​Telefon: +31 (0)6 30 94 78 24 eller +32 493 241 884
​E-mail: outryve.b.van@roompot.nl
Yderligere information, billeder og pressemeddelelser om Roompot kan findes på  news.roompot.com.

For yderligere oplysninger om Landal GreenParks:
​Jeannette ten Kate, Corporate PR Manager
​Telefon: +31 (0)88 205 9709 eller +31 (0)6 - 53 89 24 45
​E-mail: jeannette.tenkate@landal.com
​Yderligere information, billeder og pressemeddelelser om Landal GreenParks kan findes på  newsroom.landal.com.

For yderligere oplysninger om Dormio Group:
Annelijn Oviawe
​Telefon: +31(0)6 598 382 46
​E-mail:  pr@dormio.eu
Yderligere information, billeder og pressemeddelelser om Dormio kan findes på  dormiogroup.nl/pers.