Den Haag The Netherlands,
03
Juni
2021
|
14:28
Europe/Amsterdam

Landal GreenParks udvider med Marina Resort Well; et unikt feriemål i provinsen Noord-Limburg i Holland

Ved søen Leukermeer mellem Maas-floden og Nationalpark De Maasduinen

Landal GreenParks udvider med et unikt, nyt feriemål ved vandet: Landal Marina Resort Well i Noord-Limburg. Ned til den ca. 80 hektar store rekreative sø Leukermeer, beliggende mellem Maas-floden og Nationalpark De Maasduinen, bygges der 148 luksusferiehuse og 34 ferielejligheder. Det nye resort udvikles af familien Van Wiefferen, som har drevet den tilstødende femstjernede feriepark Leukermeer i 36 år. Resortets fremtidige gæster vil kunne benytte de eksisterende faciliteter, som fx indendørs og udendørs swimmingpools, strandbade, et supermarked, fitnessklub, strandklub, lystbådehavn, aquapark og andre vandaktiviteter.  Landal vil tage sig af udlejningen af det nye resort i samarbejde med Vakantie & Resort Leukermeer. I mellemtiden er der begyndt på byggeriet af fase 1, som består af forskellige luksusferieboliger til 2-20 personer.

Landal Marina Resort Well byder på masser af plads og ro til alle. Resortet ligger ned til vandet og en del af feriehusene har egen badebro. Det er ideelt for vandsportselskere, for søen Leukermeer har direkte forbindelse til Maas-floden. Resortet har flere strande rundt om søen. Det udmærker sig ikke kun ved sin unikke beliggenhed ved vandet, men også ved feriehusene og ferielejlighedernes tidløse arkitektur af høj kvalitet. Rå skønhed, luksus, vand og natur er kendetegnende for dette nye resort.

“Vi er meget glade for, at vi må tilføje dette eksklusive resort til vores portefølje. Beliggenheden, kvaliteten af feriehusene og ferielejlighederne samt de mange faciliteter på parken falder perfekt i tråd med vores ambitioner om ferieresorter af høj kvalitet på fantastiske destinationer. Vi har stor tillid til familien Van Wiefferen, som har udviklet resortet og valgt Landal som udlejningspartner,” udtaler Dirk Anbeek, administrerende direktør for Landal GreenParks.

Familien Van Wiefferen driver bl.a. også den tilstødende femstjernede feriepark Vakantie & Resort Leukermeer og udvikler det nye resort i tæt samarbejde med firmaet Vastbouw: “Vi er stolte af at kunne samarbejde med en velrenommeret virksomhed som Landal GreenParks om udlejningen af det nye Marina Resort Well. Vi tilbyder ejerne af vores feriehuse og ferielejligheder en pålidelig partner, som tager sig af udlejningen for dem. De vælger således høj kvalitet, en pålidelig udlejningspartner og en optimal belægningsgrad. Herved udvikler afkastet sig også på lang sigt.”

Varieret udbud af feriehuse

Feriehusene af høj kvalitet, der spænder i størrelse fra 4 til 20 personer, er næsten alle fritliggende og bygges på store grunde. Mange har en terrasse ved vandet med udsigt over søen Leukermeer og en privat badebro. Der vil blive bygget en række ferieboliger beregnet til livslang brug, og der er forskellige opgraderingsmuligheder.

Ferielejligheder

De eksklusive ferielejligheder direkte ned til havnen og stranden på Landal Marina Resort Well er fordelt over tre komplekser og har privat parkeringsplads. Med beliggenheden på en landtange er der en smuk udsigt fra alle sider fra den private terrasse over søen. Der er flere 2- og 4-personers lejligheder til rådighed, nogle med sauna.

På spidsen af landtangen vil restaurationsfaciliteterne blive udvidet med en eksklusiv restaurant.

Fantastisk beliggenhed omgivet af natur

Landal Marina Resort Well ligger i Well, en malerisk landsby ved Maas-floden i Bergen kommune. Denne grønne kommune ligger i den øverste del af Limburg, tæt på den tyske grænse. Resortet ligger i et af de smukkeste naturområder i Limburg: Nationalpark De Maasduinen, et unikt område i udkanten af Noord-Limburg med skove, heder, klitter og moser. I umiddelbar nærhed er der mange maleriske landsbyer, som fx Arcen med slotshaven Kasteeltuinen og bryggeriet Hertog Jan Brouwerij, pilgrimsstedet Kevelaer og endnu mere natur, som fx Nationalpark De Groote Peel og naturområdet Mookerheide. Ideelle omgivelser til smukke vandreture, varierede cykelture, spektakulære mountainbike-ruter og omfattende rideruter.

Vandsport og lystbådehavn

For dem, der ønsker at udforske Limburgs farvande, er resortets egen lystbådehavn den perfekte base for korte eller lange sejlture på Maas-floden og de tilstødende søer. Fra søen Leukermeer kan du sejle direkte ud på Maas-floden. Der er også mulighed for andre vandaktiviteter som fx sejlbåde, SUP, surfing, kanosejlads og vandcykling. Parken har en aquapark, en wakeboardskole og udlejer selv motorbåde og joller. De nærliggende byer Venlo, Nijmegen og Düsseldorf er fremragende til en dag med shopping, og golfentusiaster kan nyde det i fulde drag på golfbanen på Landgoed Bleijenbeek i Afferden og på Golf- en Countryclub Geijsteren.

Feriehusene og ferielejlighederne på Landal Marina Resort Well sælges via www.marinaresortleukermeer.com