Den Haag The Netherlands,
01
Juli
2021
|
11:09
Europe/Amsterdam

Tre nye ferieparker hos Landal GreenParks i Holland, Tyskland og Storbritannien

Enorm stor efterspørgsel på ferieparker af høj kvalitet

Landal GreenParks kan endnu en gang bekendtgøre tre nye ferieparker. Det drejer sig om Landal Résidence Westduin i Sint Maartenszee i Holland, Landal Eifel Prümtal i Waxweiler i Tyskland og Landal Vale of Usk ved Raglan i Wales. Med disse tre nye parker kommer det samlede antal nye parker, som Landal GreenParks har bekendtgjort i år, op på 10.

Den store efterspørgsel på ferieboliger fortsætter i år med uformindsket styrke. Feriegæster søger natur, ro og plads, og private investorer vil gerne investere i fritidsboliger. Det forventes, at denne tendens foreløbigt fortsætter. “Vi ser, at der i Holland stadig er rigeligt rum for vækst i dette segment, men også internationalt set er der masser af vækstmuligheder for et stærkt brand som Landal GreenParks. Disse nye parker passer også perfekt til vores ambition om vækst med nye parker af høj kvalitet tæt på smuk natur,” udtaler Dirk Anbeek, administrerende direktør hos Landal GreenParks.

Landal Résidence Westduin, Sint Maartenszee (NL)

Med Landal Résidence Westduin kan Landal GreenParks endnu en gang tilføje en destination langs kysten i regionen Noord-Holland. I de skønne klitter i Sint Maartenszee (i kommunen Schagen) kommer der 18 luksuriøse ferielejligheder af høj kvalitet i kort gåafstand fra sandstranden ved Nordsøen. Sint Maartenszee tilbyder alle ingredienser til en rolig ferie, langt væk fra trængsel og travlhed. De luksuriøse ferielejligheder af høj kvalitet ligger lige midt i klitterne og er det perfekte sted til en skøn ferie. Der er mange sjove aktiviteter og fornøjelser for børnene.  Landal Résidence Westduin udvikles af firmaet Westduinlodge B.V. og vil få tre forskellige typer ferielejligheder med unikt præg og i varierende størrelser fra 62 m2 til 120 m2. Byggeriet er imidlertid påbegyndt, og ferielejlighederne udbydes til leje i foråret 2022.

Landal Eifel Prümtal, Waxweiler (D)

Landal Eifel Prümtal er Landal GreenParks' trettende feriedestination i Tyskland. Landal Eifel Prümtal ligger ca. 3,5 times kørsel fra Utrecht (NL) ved trelandsgrænsen mellem Tyskland/Belgien/Luxembourg og er beliggende i den tysk-luxembourgske naturpark. Det er en ideel destination til aktive ferier og for alle, der er glade for ro og natur. I alt kommer der 60-90 nye ferieboliger samt faciliteter. Byggeriet af de nye ferieboliger vil foregå i faser med hver ca. 10 ferieboliger, afhængigt af salget til private investorer. Ferieboligerne udbydes til salg via www.landalmakelaardij.nl og www.vakantiemakelaar.nl

Landal Vale of Usk, Raglan (GB)

Landal Vale of Usk, en fantastisk wellnessdestination med luksuriøse designlodges beliggende i smuk natur, er Landal GreenParks' tiende feriepark i Storbritannien. Ferieparken ligger i grevskabet Monmouthshire i Wales, ikke langt fra grænsen til England. Her bygges der flotte designlodges omkring omfattende wellnessmuligheder i naturskønne omgivelser. Landal Vale of Usk nyudvikles helt fra grunden. Planerne omfatter også en golfbane, spa- og wellnessfaciliteter, et konferencecenter, fitness- og fritidsfaciliteter og en række forskellige luksusferieboliger, lige fra designlodges til trætophuse. Alle ferieboligerne er bæredygtigt designet for at beskytte landskabet og mindske påvirkningen af naturen. Fra og med dette efterår udlejes de første lodges.

www.landal.dk